SÆLG VAREBIL

Sælg din varebil til eksport

Varebiler er noget af det, vi køber mest af. En kassevogn med 300.000 km og et par skrammer i siden er svær at få en fornuftig pris for herhjemme, men den er stadig et arbejdsredskab i Østeuropa, Afrika og Mellemøsten – og der er efterspørgsel på præcis den slags. Dertil kommer en detalje i afgiftsreglerne, som gør varebiler bedre stillet end personbiler, når der skal hentes afgift hjem.

Derfor er varebiler ofte mere værd til eksport

Det danske brugtmarked for ældre varebiler er tyndt. Håndværkere køber nyt eller nyere, forhandlerne vil sjældent tage en kassevogn med høj kilometerstand i bytte, og private har ikke brug for den. I udlandet er billedet vendt om: en varebil, der kører og kan laste, er værd at reparere og værd at køre videre i, og kilometerstand vejer langt mindre end herhjemme.

Det er derfor, tilbuddet på en varebil tit overrasker folk positivt – og derfor, det næsten altid er værd at få en vurdering, før man overvejer at skrotte eller give den væk.

Hvilke varebiler køber vi?

Vi køber varebiler og kassevogne op til 3.500 kg – fra de små bybiler på gule plader til de store kassevogne. Nogle eksempler på det, der typisk har god eksportværdi:

  • Kassevogne med høj kilometerstand, uanset om der er indretning i eller ikke
  • Dieselvarebiler fra 2008 og frem
  • Mandskabsvogne og pickupper
  • Firmabiler ved udskiftning af flåden – også flere ad gangen
  • Varebiler med kosmetiske skader, rust i kanterne eller slidt interiør

Skal hele flåden udskiftes, så sig det, når du ringer. Vi kigger gerne på flere biler samtidig og henter dem på én gang.

Eksportgodtgørelse på varebiler – den vigtige forskel

Eksportgodtgørelsen beregnes som den registreringsafgift, bilen ville udløse ved import i dag, minus 15 procent. Men fradraget kan aldrig blive mindre end et minimumsbeløb, og her er varebiler bedre stillet:

KøretøjMinimumsfradrag
Personbiler8.500 kr.
Varebiler og motorcykler4.500 kr.

Forskellen på 4.000 kr. betyder, at en varebil kan være værd at eksportere i tilfælde, hvor den samme afgift på en personbil ville gøre det håbløst. Et eksempel: er den beregnede afgift 10.000 kr., er 15 % kun 1.500 kr., så minimumsfradraget slår til. På en personbil bliver godtgørelsen 1.500 kr. På en varebil bliver den 5.500 kr.

Godtgørelsen kan i øvrigt aldrig overstige den afgift, der oprindeligt blev betalt for bilen. Se hele beregningen med flere eksempler.

Forløbet er det samme som for personbiler

Kravene fra Motorstyrelsen er ens: bilen skal til udvidet registreringssyn med toldsyn inden for de sidste fire uger før værdifastsættelsen, der betales et gebyr på 2.250 kr., nummerpladerne skal afleveres, bilen skal afmeldes i Motorregistret, og det skal dokumenteres, at den er ført ud af landet. Derefter går der cirka ni uger, før pengene er på kontoen.

To ting spærrer helt: bilen må ikke være over 35 år, og der må ikke være tinglyst pant i Bilbogen. Bilen skal desuden være i registreringsklar stand. Hele forløbet står trin for trin her.

Sælger du til os, er alt det vores arbejde. Godtgørelsen er regnet med i tilbuddet, og du får pengene, når bilen hentes.

Tre ting du skal have styr på som erhvervssælger

  • Moms. Om der skal afregnes moms ved salget afhænger af, hvordan bilen har været brugt i virksomheden, og hvordan den blev købt. Det er et spørgsmål til din revisor – vi rådgiver ikke om moms, og du skal ikke tage vores ord for det.
  • Indretning og reklame. Hyldesystemer, inverter, taglad og folie påvirker prisen i begge retninger, afhængigt af hvad bilen skal bruges til. Fortæl om det, når du beder om et tilbud, så er det med i vurderingen fra starten.
  • Restgæld og leasing. Står bilen på en leasingaftale eller med pant, skal det på plads først. Vi har skrevet begge dele ud: salg af bil med restgæld og salg af leasingbil.

Gratis vurdering og afhentning i hele landet

Send os nummerplade, kilometerstand og et par ord om standen – på 42 47 51 52 eller via formularen. Du får et gratis og uforpligtende tilbud, og siger du ja, henter vi bilen hvor den står, i hele Danmark. Bilen behøver ikke være køreklar.

Sådan sælger du din bil til eksport hos os.

Indhent et tilbud i dag

Kontakt os enten telefonisk eller ved at udfylde formularen, og vi vil udarbejde et tilbud på din eksportbil. Tilbuddet koster ikke noget, og det er fuldstændig uforpligtende.

Åbningstider

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Beregningen er den samme som for personbiler – afgiften minus 15 % – men minimumsfradraget er 4.500 kr. for varebiler og motorcykler mod 8.500 kr. for personbiler. Det gør flere varebiler rentable at eksportere.

Skal der hentes eksportgodtgørelse, må bilen ikke være over 35 år regnet fra første registrering. Ældre varebiler kan stadig sælges – de har blot ingen godtgørelse i sig, og det afspejles i tilbuddet.

Det er sjældent en hindring. Fortæl om det når du beder om et tilbud, så er det med i vurderingen.

Nej. Vi henter også biler, der ikke kører. Men en bil, der ikke er i registreringsklar stand, kan ikke få eksportgodtgørelse, og det påvirker prisen.

Det afhænger af, hvordan bilen har været brugt og købt, og det er ikke noget vi kan afgøre for dig. Spørg din revisor, inden handlen lukkes.

SÆLG DIN BIL TIL EKSPORT HOS OS!
KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD I DAG